Der kan eksempelvis søges tilskud til enkeltstående arrangementer, udstillinger, teater, koncerter og festivaler mv.
Udvalget har besluttet at ansøgningsrunden skal være målrettet børn og unge, samt festivalaktiviteter på Fanø.
Alle ansøgninger skal således leve op til denne målsætning for at kunne komme i betragtning, og udvalget ser gerne ansøgninger til projekter, som også direkte involverer børn og unge, eksempelvis som deltagere i planlægningen og gennemførelsen af et arrangement eller som medskabere og udøvere af kunsten.
Der gives fortsat ikke tilskud til løbende drift og kommercielle formål.
Ansøgningerne behandles på Børne‐ og Kulturudvalgets møde den 25. april efter indstilling fra Kulturafdelingen. Der kan læses mere om kriterierne i vejledningen ligesom ansøgningsskemaet, som ligger Fanø Kommunes hjemmeside, skal benyttes.
Frist for ansøgninger er torsdag den 30. marts kl. 12:00.