En sikker, uafhængig kanal for whistleblowere til indberetning af lovovertrædelser og andre kritisable eller uetiske forhold.
I henhold til whistleblowerloven skal offentlige myndigheder én gang årligt offentliggøre en række oplysninger vedr. indberetningerne:
Årlig rapportering 2022
Fanø Kommune kan oplyse, at for perioden 17. december 2021 frem til 31. december 2022 er:
- 0 sager blevet realitetsbehandlet
- 1 sag afvist
- 1 sag afsluttet
- 0 sager har givet anledning til politianmeldelse
Årlig rapportering 2023
Fanø Kommune kan oplyse, at for perioden 1. januar 2023 frem til 31. december 2023 er:
- 0 sager blevet realitetsbehandlet
- 0 sager afvist
- 0 sager afsluttet
- 0 sager har givet anledning til politianmeldelse
Hvad er formålet med whistleblowerordningen?
Fanø Kommunes whistleblowerordning kan benyttes af kommunens medarbejdere. Den er udtryk for åbenhed og ansvarlighed og skal ses som et supplement til den interne dialog i Fanø Kommune. Medarbejderne kan bruge whistleblowerordningen til at indberette uregelmæssigheder, uetisk adfærd, overtrædelse af lovgivningen eller begrundet mistanke herom. De kan ligeledes indberette overtrædelser af interne retningslinjer.
Hvad kan indberettes?
Medarbejderne kan for eksempel indberette:
- Økonomisk kriminalitet (underslæb, bestikkelse, bedrageri, dokumentfalsk)
- Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til offentlige myndigheder
- Fysisk vold eller seksuelle krænkelser
- Brud på arbejdssikkerheden
- Trusler mod miljøsundhed og -sikkerhed